Nu offentliggøres rapporten fra Vækstteamet, som i maj 2018 blev nedsat af regeringen for at løfte væksten blandt de kreative erhverv. Ifølge rapporten klarer eksportvæksten fra interiør– og møbelbranchen sig i forvejen rigtigt godt. 

I maj 2018 nedsatte daværende Erhvervsminister, Brian Mikkelsen, et vækstteam med målet om at løfte væksten hos blandt andet mode- og designvirksomheder med 25 procent.

”De kreative erhverv er en industri, der stormer frem globalt, men i Danmark udnytter vi ikke det meget store vækstpotentiale godt nok,” forklarede erhvervsministeren dengang til Børsen.

Vækstteamet for kreative erhverv har nu fremlagt resultaterne af deres analyser og givet deres anbefalinger til regeringen. De konkrete anbefalinger fokuserer på, hvordan Danmark kan udnytte de muligheder, der er for vækst og udvikling for kreative erhverv som design, mode og arkitektur i lyset af de udfordringer og muligheder, som digitaliseringen giver.

I rapporten fremhæves de kreative erhverv som særligt vigtige for Danmarks fremtidige vækst, og at efterspørgslen efter de kreative kompetencer fortsat stiger globalt.

De kreative erhverv er i vækst
De danske kreative erhverv har i dag 79.200 ansatte, omsætter for 248 mia. kroner (foruden afledte effekter), og har en eksport, der er steget fra 48 mia. kroner i 2009 til 92 mia. kroner i 2016. De kreative erhvervs andel af Danmarks samlede eksport er steget til 8,5 pct. i 2016.

Ifølge rapporten har eksportvæksten især været drevet af de eksportintensive kreative erhverv, herunder mode, møbler og interiør, som i var 2016 det størst eksporterende kreative erhverv med en udenlandsk afsætning på 53 mia. kroner.

”De kreative erhverv er en styrkeposition i dansk økonomi med flotte tal for både eksport, beskæftigelse, omsætning og værdiskabelse,” udtaler Erhvervsminister, Rasmus Jarlov, om tallene i en pressemeddelelse.

Udenrigsminister Anders Samuelsen supplerer:

”Jeg ser frem til at se nærmere på vækstteamets anbefalinger og deres bud på, hvordan vi kan skabe endnu bedre rammer for kreative iværksættere og virksomheder, så vi kan få endnu flere dygtige, kreative ildsjæle og virksomheder ud i verden. Det er til gavn for både erhvervslivet og for væksten i Danmark.”

Vækstteamet peger på fem områder, de mener, der bør sættes ind på fra politisk hold:
  1. Der skal skabes bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Blandt andet ved at etablere Danish Creative Factories der skal være et iværksætter- og innovationsmiljø, hvor virksomheder, studerende og forskere samarbejder om at skabe nye forretningsmodeller og løsninger med udgangspunkt i kreativitet, teknologi og forretningsforståelse.
  2. Der skal skabes bedre adgang til risikovillig kapital til nye og digitale forretninger, hvilket skal sikre, at de kreative virksomheder vækster i Danmark frem for at flytte til udlandet. Blandt andet skal Vækstfonden med flere bruge nye præstationsindikatorer (KPI’er) og risikoberegningsmetoder ved investeringer i digitale kreative forretninger. Samtidig skal flere kulturevents kunne opskaleres.
  3. Offentlig-privat samspil skal sikre innovative udviklingsmiljøer. Det skal være billigere for virksomhederne at byde på offentlige opgaver, og det offentlige skal være bedre til at anvende de udbudsmodeller, der fremmer innovation og bæredygtighed og klyngerne i de kreative erhverv skal samles.
  4. Vi skal have en mere effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder, da ifølge vækstteamet er for nemt og udbredt at være digital tyv i Danmark i dag, hvilket afholder virksomheder fra at investere.
  5. Der skal skabes øget international synlighed og eksport. Vækstteamet foreslår blandt andet at etablere et offentligt-privat partnerskab om at videreudvikle og markedsføre en fælles fortælling om Danmarks kreative DNA internationalt og styrke eksporthjælp til små og mellemstore virksomheder. Samtidig skal en treårig forsøgsordning med produktionsrabatter for film, efterproduktion, animation med videre udligne den ulige internationale konkurrence.

På finanslovsforslaget for 2019 er der afsat en samlet pulje på 205 mio. kroner fra 2019-2022 til at følge op på anbefalinger fra de fire vækstteams.