Ikea skruer op for kontormøblerne - vil levere til både hjemmekontoret og arbejdspladsen
Så er der køkkengrej og köttbullar til københavnerne: Ikeas cityvarehus åbner i dag
Ikea-byggeri på pause, Sonos i samarbejde med Hay og Indretningsfabrikken med anden Gazelle
Planerne for det nye store Ikea-varehus midt i København er ændret. Varehuset bliver mindre, og åbningen er udskudt på ubestemt tid.
Planerne om et nyt stort Ikea-varehus ved Kalvebod Brygge i København blev præcenteret for to år siden, og i juni sidste år fik Ikea godkendt lokalplanen. Dengang var forventningerne, at første spadestik skulle tages i første kvartal 2018, mens selve åbningen skulle finde sted i starten af 2020.
Nu er planerne ændret. Varehuset bliver både mindre end planlagt, og åbningen i 2020 er udskudt. Det fortæller ekspansionschef, Anders Lyhne Nordtorp, fra Ikea Danmark, til Politiken:
”Det er ikke muligt for os at åbne city-varehuset i 2020, og det er for tidligt at sige noget om, hvornår det åbner. Vi er ved at redefinere varehuset, som bliver mindre end planlagt. Det er endnu ikke muligt at sige, hvor stort varehuset bliver.”
Læs også: Ikea ruster sig mod Amazon
Ekspansionschefen fortæller også til Politiken, at Ikea er i dialog med myndighederne om en ny plan, hvor en af mulighederne kunne være, at varehuset bliver udformet anderledes end planlagt.
Årsagen til ændringerne skal blandt andet findes i Ikeas forventninger om, at kunderne i fremtiden i højere grad får leveret varerne, i stedet for selv at tage dem med hjem fra varehusene. Det betyder, at varehusene ikke kræver samme lagerplads som tidligere.
Kilde: Politiken