Den svenske blogger og modeekspert Trendstefan var forbi Formland Autumn 2019, hvor han spottede nogle af de mest dominerende trends for den kommende sæson.

Den svenske blogger og trendekspert Trendstefan var et smut forbi MCH Messecenter Herning under Formland Autumn 2019.

Udover sine to foredrag på ’Speak-Up’ scenen var Trendstefan rundt i de ti haller for at møde den danske design- og interiørbranche. Som sædvanlig skrev trendeksperten efterfølgende om sin oplevelse af Formland på sin blog, hvor han kommer med sine bud på de mest dominerende trends for den kommende sæson.

Allerførst peger Trendstefan på, at pastelfarver vil vinde indpas i indretningen. Derudover udpeger han terracotta rød som den hotteste farve i design- og interiørbranchen – en farve, som han, efter at have besøgt Berlin Fashion Week, også spår til at blive fremtrædende i modebranchen i 2020. 

Derudover skriver Trendstefan på sin blog, at tern vil dominere hjemmet i den næste sæson. På Formland var der tern overalt: Både på tæpper, puder, håndklæder og tapeter.

Slutteligt så han flere steder på Formland, at hvirvelmønsteret var til stede – både på stel og på vaser.