Sideborde, kaffeborde, sofaborde eller noget helt fjerde. Kært barn har mange navne. De små populære borde kan anvendes i de fleste rum, og kun kreativiteten sætter grænser for, hvilke funktioner de skal tildeles.

 

1 | Yume Cph

Delta Stool & Table

Med 100 procent genanvendeligt plastik har Yume Copenhagen skabt et moderne møbel med flere funktioner. Møblet, som både kan anvendes til inden- og udendørs brug, kan enten fungere som en stol, sidebord til sofaen eller natbord ved sengen. Det bæredygtige møbel kan fås i hvid, gul eller antracit-farvet.

Foto: Yume Cph
2 | Hay

Slit Table

Med inspiration fra japansk papirkunst har Hay skabt en kollektion af geometriskformede stålborde. Det alsidige og stilrene design gør bordet ideelt til at arrangere isoleret eller i klynger. Dekorer bordet med blomster, lys, bøger eller en lampe –der er ingen opskrift på, hvordan bordet skal anvendes. Bordene fås i et udvalg af forskellige former, størrelser og farver.

Foto: Hay
3 | Ikon Copenhagen

Cube

Den Københavnsk baseret møbelvirksomhed Ikon Copenhagen er kendt for sine håndlavede fliseborde. I et formsprog af skarpe kanter og et klinisk, industrielt og skandinavisk udtryk har de designet et kube-formet bord, der kan fungere i flere af boligens rum. Bordet er produceret i Danmark og fås i forskelige farvevariationer.

Foto: Ikon Copenhagen
4 | AYTM

Unity Table

Den valnødmørke bakke båret af et messingfarvet jernstel skaber et gammelklassisk og luksuriøst udtryk, som ellers ikke er sådan at spotte i den nutidige skandinaviske stil. Med en aftagelig bakke er bordet ideelt til morgenmadsserving på sengen eller som sidebord til sofaen. Serien består af seks design med forskellige kombinationer af træsorter og stel.

Foto: Aytm