Fredagsinspiration: Bring naturen ind med vaser

Skab en levende udendørsfornemmelse i hjemmet, og indret med grene, planter og blomster i udtryksfulde og dekorative vaser.

Foråret er vakt til live, og solen begynder at titte frem fra sit skjul. Selv om vejret kalder på udendørsleben, sætter coronavirussets hærgen grænser for, hvor vi ansvarligt kan gebærde os. Bliv hjemme, og bring i stedet naturen og foråret indenfor.

Med udtryksfulde og dekorative vaser kan du indrette dig med spirende grene, grønne planter og farverige buketter. 365DESIGN har udvalgt fire vaser, der kan bidrage til en levende udendørsfornemmelse i hjemmet.

 

1 | Ro Collection

Hurricane NO. 45

Den mundblæste glasvase er inspireret af antikkens petroleumslamper og lyser op i ethvert rum. Fyld vasen med grene fra haven, og nyd foråret spire inden døre.

Foto: Ro Collection

 

2 || Muuto

Ridge

Dens skulpturelle udtryk gør Ridge-vasen dekorativ både med og uden indhold og er med sin slanke skikkelse anvendelig flere steder i hjemmet.

Foto: Muuto

 

3 || Ferm Living

Tuck

Lad Tuck-vasens organiske form indtage hjemmet, og fyld den med dine foretrukne forårsbebudere.

Foto: Ferm Living

 

4 || Louise Roe Copenhagen

Jewel

Skab farverige konstellationer af påskeliljer, krokus og forårets første anemoner, og anret dem i en eller flere af de kulørte vaser i Jewel-serien.

Foto: Louise Roe Copenhagen