Enkel og stilfuld opbevaring til friske krydderurter – fordi de fortjener mere. Den tankegang ligger bag Urtefryd, der er en helt ny urtepotte, som er aktuel i pej gruppens galleri.

Idéen til Urtefryd blev skabt, fordi friske krydderurter fortjener mere. Friske krydderurter bringer mere end smag med sig; de bringer også natur, skønhed, liv og energi ind i køkkenet.

Derfor fortjener friske krydderurter mere end en plads i køleskabet, eller en plads i den pose de blev købt i. De fortjener en urtepotte, der viser dem frem og giver dem en central plads i køkkenet. Med Urtefryd får forbrugeren en mulighed for enkelt og stilfuldt at opbevare og holde liv i deres friske krydderurter.

Urtefryd er det første produkt fra det københavnske designkollektiv Nämen, der er startet for at bringe fine og finurlige produkter på hylderne. Produkter man både bliver glad af at bruge og af at se på.

Faktisk er ”nämen” et svensk ord, der siges når man bliver positivt overrasket over noget nyt og uventet. – Det er netop den følelse, Nämen ønsker at produkterne skal sørge for – en positiv overraskelse når man ser eller bruger produkterne.

Produktinformation
Urtefryd vil blive prissat så alle kan være med. Den er tiltænkt at skulle sælges i diverse supermarkeder, ved siden af de friske urter.
Farver vil i første omgang bestå af gul pastel, mintgrøn pastel og hvid. Hver enkelt potte er pakket i et tyndt pap-bånd for at minimere emballagen, men stadig holde produktet beskyttet.

Holdet bag Urtefryd
Idé og design er udviklet af produktudvikler Andreas Hoé Olsen, og Allan Aurelius er ansvarlig for og udvikler brand og identitet.

Kontaktinformation:
Nämen
Andreas Hoé Olsen
[email protected]
www.namen.dk
+45 2872 4693