Fra d. 6. til den 8. september 2019 løber dette års messe Designers Saturday af stablen. 365DESIGN har snakket med Verpan om virksomhedens forventninger til dette års arrangement i Oslo.
Dette års udgave af Designers Saturday, der finder sted i Oslo, foregår fra den 6. til den 8. september 2019.
Designers Saturday har til formål at motivere og styrke designuddannelserne og det etablerede designmiljø i branchen. I løbet af det to-dage lange event er det muligt at besøge 34 åbne designudstillinger rundt i Oslo. Udstillinger, der spænder lige fra møbeldesign og tekstiler til ruminstallationer.
365DESIGN har snakket med Jesper Hannesbo, der er Area Sales Manager i Norge & Sverige hos Verpan, om deres deltagelse ved dette års Designers Saturday.
”Norge er et marked i stor vækst for Verpan. Vi har derfor store forventninger til, at messen kan åbne op for flere nye, spændende projekter i fremtiden. På messen i Oslo er der mulighed for at nå bredt ud til arkitekter og forhandlere i Skandinavien,” udtaler han.
Selvom Verpan allerede har booket aftaler med forskellige interessenter, er det muligt at kigge forbi deres stand og høre mere om virksomhedens produkter. Der er ligeledes mulighed for at opleve nyhederne Hive pendel, Reflect bordlampe og Flex Chair.