365DESIGN tager et kig på årets Tendence-messe, der igen bliver afholdt i slutningen af juni. Læs med, og bliv klogere på, hvilke typer af udstillere du kan møde på den tyske messe om kun en måned.

Tidligere er den tyske messe Tendence blevet afholdt i august, men sidste år valgte arrangørerne at rykke messen frem til slutningen af juni-måned. Det samme gør sig gældende i år, hvor messen løber af stablen fra den 30. juni til den 3. juli.

Nedenfor kigger 365DESIGN nærmere på tre typer af udstillere, som du kan opleve på årets Tendence-messe.

Smugkig på forår og sommer 2019
På Tendence-messen bliver der præsenteret ’must-haves’ til foråret og sommeren 2019. De udstillere, der er mærket med ‘Spring/Summer 2019’, giver et indblik i fremtidens tendenser og trendprodukter, som vi kommer til at se mere til i første halvdel af 2019.

Køb små mængder
Små og mellemstore detailhandlere, der kun har begrænset lagerplads og salgsområde, vil i løbet af året kunne bestille meget små mængder fra udvalgte leverandører. Disse leverandører, som ikke pålægger en forpligtelse om, at man skal købe en bestemt minimumskvantitet, kan identificeres ved mærket ‘Small quantities’.

Bæredygtighed og miljøvenlighed
Bio-, øko- og naturprodukter er for alvor på vej frem. I år kan man genkende alle bæredygtige og miljøvenlige udstillere ved, at de er opført i kataloget og på hjemmesiden under ‘Ethical Style’. På selve messen er deres stande desuden markeret i farven grøn.


Du kan se en detaljeret oversigt over alle udstillere her: Tendence 2018