Trends & Traditions kommer til Norge

Når Oslo Design Fair afholder sin årlige messe i januar 2020, vil Trends & Traditions være til stede med en pop-up messe. Oslo Design Fair glæder sig over det nye samarbejde.

For første gang deltager Trends & Traditions på den norske design- og møbelmesse Oslo Design Fair. Trends & Traditions, som siden 2015 har afholdt en årlig messe i København med fokus på at forene arkitekter og virksomheder, tager turen til Oslo for at give en forsmag til det norske publikum, før de afholder sin årlige messe den 30. april 2020 i København.

”Vi har de senere år fokuseret mere på interiørarkitekter, arkitekter og projektmarkedet og er meget glade for, at vi nu kan samarbejde med Trends & Traditions,” siger Liv Kindem, kommerciel direktør for den norske messe og leder af Oslo Design Fair i en pressemeddelelse og uddyber:

”Vi er overbevist om, at dette samarbejde er en meget positiv del af Oslo Design Fair.”

Under Oslo Design Fair vil Trends & Traditions fokusere på, hvordan branchen kan blive mere miljøbevidst under temaet Mixed-Used. Den danske pop-up messe vil både præsentere norske og danske producenter samt afholde foredrag på deres egen stand.

Oslo Design Fair bliver afholdt i dagene 22. – 24. januar 2020.