Det nyeste nummer af 365DESIGN er frisk fra trykken og på gaden i dag – denne gang med fokus på blandt andet belysning, messer samt de nyeste branchetal.
I dag udkommer årets fjerde udgivelse af 365DESIGN, og som abonnent kan du roligt glæde dig til at bladre gennem et magasin, der denne gang har rettet sigtekornet mod messelandskabets udfordringer, branchens vigtigste tal samt en tur rundt om belysningsbranchen.
I det nyeste nummer kan du fordybe dig i disse 5 temaer:
Branchestatus
365DESIGN fremlægger de seneste branchetal og gør status over, hvordan det generelt går med de økonomiske resultater i markedet.
Messer
De traditionelle design- og interiørmesser mister både udstillere og besøgende, men hvor skidt står det egentlig til? Og hvordan vender man udviklingen?
Vi har sat de tre frontpersoner for Formland, Formex og Oslo Design Fair i stævne i Designmonopolet for at få deres take på den nye virkelighed og de udfordringer, som messerne står overfor.
Trends & inspiration
pej gruppens trendteam stiller skarpt på fire essentielle nøglefarver, teksturer, materialer og former til sæsonen forår/sommer 2024
Belysning
Danskerne vil gerne investere i belysning, men kun de færreste af os er klar over, hvor afgørende den rette lyskilde er for vores velbefindende.
Vi taler med tre detailaktører inden for belysning og spørger: Hvad er status på lampesalget? Hvilke tendenser gør sig gældende for belysning? Og hvor står producenterne?
Glæd dig også til et portræt med New Works, der har opnået stor succes med sine belysningskollektioner og nu forsøger at give svar på, hvordan man lykkes i en svær branche.
Retail
En overvældende stor del af forbrugerne er åbne over for liveshopping, men hvordan er det lige, det fungerer, og hvad skal der til for at få succes?
Hos Ikea er livsshopping med til at skabe en hybrid mellem de fysiske varehuse og de digitale kanaler.
God læselyst!
Er du ikke abonnent, men vil gerne læse med og samtidig få del i alle de andre fordele i 365DESIGN-universet? Læs mere om et abonnement her.