Ambiente klar med over 4.700 udstillere

Den tyske design- og interiørmesse Ambiente slår i dag dørene op. De næste fem dage vil omkring 140.000 besøgende slå vejen forbi den store messe, der denne gang har særlig fokus på Japan, fordi landet er valgt som Partner Country 2014.

Endnu en europæisk designmesse står klar. Denne gang er det frankfurt-baserede Ambiente, der tiltrækker indkøbere fra hele verden. Næsten 50 procent af de estimerede 140.000 besøgende kommer uden for Tysklands grænser, og de kommer fra 80 forskellige lande. Dermed er det en stærkt internationalt besøgt messe.

Det internationale fortsætter i messens program, der blandt mange andre ting, byder på en hel temadag med specielle events og aktiviteter omhandlende Japan – der i 2014 er The Ambiente Partner Country. De besøgende kan her få indblik i den unikke sammenblanding af tradition, håndværk og innovation, som kendetegner japansk design.

Designtalk: Find de ægte nye designs
Messen byder også på et spotlight på design og trends, hvor professor i produktdesign Hansbjerg Maier-Aichen håndterer spørgsmål som: Hvilke produkter er virkelig nyskabende? Hvor bliver nye teknologier og materialer faktisk brugt? Hvilke innovationer er blot variationer af eksisterende produkter? Og i hvilke tilfælde er vellykkede designs kun tilpasset til at holde salgsrisici så lave som muligt?

Professorens mission er at stille skarpt på, hvad der reelt er ægte nye designs, og dermed give de besøgende et værktøj til at træffe de rette beslutninger, når de skal rundt og finde nye produkter på messen.

Et blik ind i fremtidens smarte løsninger
Leder man efter smarte løsninger, især inden for mad, vin og madlavning, skal man forbi Solutions-området. Her præsenteres morgendagens materialer og specielle designkarateristikker. Udvælgelsen af udstillerne i Solutions er sket i samarbejde med Sebastian Bergne, der har lavet et lille filmklip af hver produkt. Disse illustrerer over for indkøbere, hvilke specifikke features de respektive produktet har.