Bolia.com er gået sammen med førende japansk virksomhed i bestræbelserne på at skabe en møbelkollektion til musikelskere.

Bolia.com er gået nye veje og kan i denne uge annoncere et nye samarbejde med Pioneer DJ, der er verdens førende brand inden for professionelt DJ-udstyr. Målsætningen har været sammen at skabe en særpræget møbelkollektion, der udvisker grænserne mellem den pulserende klubscene og hjemmets beroligende rammer.

Samarbejdet bygger, ifølge Bolia.com, på en fælles kærlighed til både kreativitet og musik, og resultatet er møbelkollektionen Cord DJ, som er designet til at bære og fremhæve Pioneer DJ-udstyr på en sofistikeret, naturlig og elegant måde.

Japansk æstetik møder skandinavisk design
Selvom Bolia er etableret i Aarhus i 2000, mens Pioneer DJ har sin oprindelse i Japan, så kendetegnes begge virksomheder, af de samme distinkte designelementer, som karakteriserer og repræsenterer begge kulturer. Her fremhæves både enkelhed, nøje udformede detaljer, organiske former, naturlige materialer samt ro og afdæmpede farver. Derfor har det fra begge virksomheders side været et oplagt og naturligt valg at kombinere de to brands og deres værdier.

Ifølge Bolia.com er Cord DJ derfor en vellykket sammensmeltning af de japanske og de skandinaviske designtraditioner. Et konkret eksempel er de flettede papirsnore, som lader musikken fra de diskret opbevarede højttalere passere, og som samtidig rummer en klar reference til både japanske og danske designtraditioner.

Naturmaterialer og smukke løsninger
Cord DJ-serien er designet af den Berlin-baserede designduo, Hertel & Klarhoefer og håndlavet af europæiske håndværkere ved brug af naturlige og certificerede materialer såsom FSC®-certificeret massiv eg og organisk papirflet.

Foto: Bolia.com