CHP:DOX og Normann Copenhagen gentager succesen fra sidste år, når de den 15. marts igen inviterer til Social Cinema under dokumentarfilmfestivalen på Kunsthal Charlottenborg.

Sidste år inviterede CHP:DOX og Normann Copenhagen publikum til Danmarks første designsofa-biograf, hvor hele festivallen havde fået en indretningsmæssig overhaling af den danske designvirksomhed. Biografen var et stort hit, og derfor har de to aktører valgt at gentage succesen igen i år.

Når publikum i år skal læne sig tilbage og nyde internationale dokumentarer, koncerter og talkshows bliver det denne gang i en helt ny modulsofa fra Normann Copenhagen. Den nye sofa hedder Sum og er designet af Simon Legald.

Sum, der kun bliver lavet som bestillingsvare, er formstøbt i eftergivende skum og har et let og elegant design.

Læs også: Normann Copenhagen står bag Danmarks første designsofa-biograf

Designsofa-biografen har fået navnet Social Cinema, da den ifølge CPH:DOX opfordrer til tilbagelænede og sociale filmoplevelser, der – helt bogstavelig talt – bringer publikum tættere sammen.

CHP:DOX er blandt verdens største dokumentarfilmfestivaler med over 97.000 publikummer. I år er det 15. gang festivallen slår dørene op til dokumentarfilm, koncerter, udstillinger, debatter og meget mere.