Er du klar til ny viden inden for interiør-, design- og møbelbranchen? Torsdag den 4. juli udkommer årets tredje udgave af 365DESIGN. Igen er branchebladet fyldt med relevant og inspirerende læsestof, der kan fortæres i sommerferien.

I årets tredje udgave af 365DESIGN kan du blandt andet få indblik i designtankerne hos møbelproducenten Magnus Olesen, og dykke ned i retailbranchen med portrætter af Notre Dame og møbelhuset Jacobsen Plus.

Læs med, når fagprofilerne Lars Lyse fra den aarhusianske Bolia-kæde og Nadia Lassen fra Gejst og Nuura fortæller om hver deres karrierevej ind i branchen.

Med temaet ’Når arven videreføres’ kan du komme tættere på, hvordan de tre familievirksomheder Rosendahl Design Group, Sika-Design og Eilersen, der drives af henholdsvis anden, tredje og fjerde generation, drives. Læs om, hvilke fordele og ulemper, de oplever, ved at drive virksomhed med familien som fundament.

Som vanligt udkommer 365DESIGN nr. 3 sammen med et Formland messeblad, der lanceres i forbindelse med Formland Autumn 2019-messen. Få et indblik i indholdet i messebladet her.

 

Som abonnent vil du snart modtage 365DESIGN i din postkasse. Det er muligt at læse bladet online fra den 4. juli lige her.

Er du ikke abonnent? Læs mere om et abonnement på 365DESIGN her.