For 12. år i træk inviterer bureaugruppen Dentsu Aegis Network til marketingseminaret Pulse 2020. En dag hvor du kan blive klogere på de største forbrugertendenser inden for medier, mennesker, marketing og martech.

Det er ikke til at overse, at medie- og marketinglandskabet ændrer sig konstant disse år. Derfor tager Dentsu Aegis Network endnu engang pulsen på de nyeste tendenser inden for området. På Pulse 2020-seminaret beretter de om, hvad globale og nationale marketingledere peger på som de største muligheder og udfordringer i markedet nu og fremadrettet.

Pulse 2020-seminaret er for dig, som ønsker at blive klogere på de største forbrugertendenser inden for marketing og lære mere om, hvordan de vigtigste 2020-trends kan inkorporeres i din marketingindsats.

Foredragsholderne Anne Rosendal og Katrine Lassen fra Dentsu Aegis Network vil give dig et indblik i, hvordan marketing skal drives i 2020, og hvordan du kan imødekomme fremtidens forbrugere i et praktisk marketingsperspektiv. De vil ydermere præsentere cases fra ind- og udland om brands, der allerede arbejder med nogle af de udvalgte 2020-trends.

Du kan læse mere om Pulse 2020 her.

Skal du sikre dig en plads på seminaret? Køb din billet her. Der er kun få billetter tilbage.