Det franske trendbureau, Promostyl er udkommet med nyt brugervenligt trendmateriale, brugt af møbelproducenter, designere og tekstilvirksomheder verden over.
Det er første gang, Promostyl udkommer med designinspiration udelukkende med fokus målrettet møbel- og interiørbranchen. Materialet byder på konkrete bud på både inspiration til både retail og merchandising samt produktdesign.
‘Promostyl Forecast 2024 – design inspiration’ er en trendbog, som er yderst gennemarbejdet og veldokumenteret. Den henvender sig til designere og producenter, som gerne vil have konkrete argumenter for, hvorfor det kan have en positiv effekt at tage udgangspunkt i menneskers behov og præferencer, når det kommer til produktudvikling og designprocesser. Den henvender sig til dem, som gerne vil beskæftige sig med – og forstå – det psykologiske aspekt i trend forecasting.
Materialet indeholder konkrete eksempler på inspiration til både retail og produktdesign til sæsonen SS 24 og præsenterer et stort udvalg af billeder og beskrivende tekst. Herudover findes der til hvert tema et udvalg af tilpassede farver samt en udførlig beskrivelse af tilhørende kundeprofiler, som gør det lettere at tilpasse produkter, så de bedst muligt rammer forbrugernes behov.
Sådan går man fra psykologi og kundeindsigt til konkrete design
Trendmaterialet tager udgangspunkt i Carl Jungs 12 arketyper, og Promostyl har udarbejdet en særdeles velfungerende formel på, hvordan psykologien kan blive konkretiseret og danne grund for formsprog, farver og generelle udtryk.
Formlen er let at afkode og visuelt forklarende. Selve opbygningen er inddelt i fire steps, hvor der først bliver forklaret, hvordan Jungs universelle arketyper svarer til de karaktertræk, som tilpasses de forskellige profiler i materialet.
Derefter bliver arketypernes træk overført til konkrete kundetyper. Typerne fordeles efterfølgende i fire temaer med tre undertemaer, hvor faktorer såsom værdier, kodeks og identisk forbrugeradfærd er fællesnævnere for inddelingerne.
Sidste step udgør et helt konkret værktøj, bestående af fire veldokumenterede trendfortællinger, med hver tre underfortællinger, svarende til de 12 arketyper. Her finder man bud på både design, materialer og farver, som gør det let for producenter og designere at ramme plet med produkter i forhold til kundetyper.
Materialet er en kombination af visuel inspiration og en mulighed for at fordybe sig i kundeindsigter, psykologi og generelle adfærd og kan købes i Trendstore.
Trendbogen inkluderer:
112 siders forecast
36 farver til sæsonen
4 temaer ud fra 4 kundeprofiler
Unik forbrugerindsigt i 4 kundetyper
Inspiration indenfor retail- og produktdesign
Masser af lækre og inspirerende billeder
Foto: Promostyl