Forestil dig et forhindringsløb, hvor ingen af deltagerne har nogen anelse om, hvad det indebærer at deltage. Forestil dig, at dette forhindringsløb har varet meget længere, end deltagerne overhovedet havde kunnet forestille sig. Forestil dig, at udfordringerne bliver ved med at dukke op, men hver gang i en ny form eller kontekst. De stærke bliver ved med at overvinde udfordringerne og kommer videre – på ren og skær viljestyrke. Viljestyrken vil give selvtillid og en tro på, at de også kan klare den næste udfordring. 

 

Artiklen er bragt i 365DESIGN nr. 1 2022


Forbrugerne vil i sæsonen AW 22/23 have en viljestyrke, som gør alting muligt og giver dem mulighed for at vælge deres egen vej. Tilgangen til livet er generelt påvirket af en viljestyrke på et højt niveau, hvor barren hele tiden løftes – og hvor det individuelle valg af retning i livet bliver mere afgørende end tidligere. Viljen og styrken til at bryde ud af normen, bekæmpe enhver modstand og vinde er stor.

Vi ser frem til en tid, hvor pandemien ikke længere vil have lige så hårdt et greb i samfundsøkonomien, og hvor livsstile er begyndt at minde om det, vi kendte til før pandemien. Vi vil stadig ikke have opnået global immunitet, hvilket sætter sit præg på specielt rejseaktiviteter, og som giver det nationale og lokale et boost. Trygheden findes stadig i det nære, og sikkerheden forekommer inden for egne grænser.

Et stort værdiskifte har fundet sted, og mange forbrugere er meget mere bevidste, end de var før. Mavefornemmelsen og intuitionen betyder indiskutabelt meget og krydres nu med en stigende viljestyrke til at følge og nå egne mål – og kæmpe for en bedre verden, men også for et bedre hverdagsliv med lige dele pligt og fornøjelse. Et mål om at leve det gode liv indebærer både bæredygtighed, klima, sundhed, økonomi, sociale relationer, selvhensyn og sikkerhed. Det hele skal gå op i en højere enhed.

Det kræver, at mennesket, og dermed forbrugeren, kan være stærk, vedholdende og hårdfør, men samtidig leve med bevidstheden om og erkendelsen af egen sårbarhed. Den forøgede viljestyrke gør, at fighterånden er til stede, og at udfordringer er nemmere at passere og komme videre fra.

Sæsonen efterår og vinter 22/23 indeholder fire viljestærke forbrugertyper:

    1. Minimalisten
    2. Den Ensomme
    3. Den Hårdføre
    4. Den Muntre

 

 

Minimalisten er en ny slags minimalist set i forhold til tidligere tiders minimalister. Den moderne Minimalist vil gerne omgives med varme og delikate detaljer. Overflader har struktur og pirrer øjet. Det behagelige sociale element hos Minimalisten skal gå hånd i hånd med et behov for overblik og orden. En viljestyrke for at opnå en harmoni mellem de to elementer har skabt Minimalistens suveræne struktur.

 

 

 

 

Den Ensomme er paradoksalt nok ikke ensom, men lever et liv som kan fremstå som ensomt. Den Ensomme har fået øjnene op for, hvad et liv med et egoistisk fokus kan medbringe af fordele – både velbehaget, men også, paradoksalt nok, det sociale. Ved at tænke mere på sig selv skaber Den Ensomme plads til at omfavne andre i perioder, mens der i andre perioder skabes lukkede og ensomme rum til selvreflektion.

 

 

 

 

Den Hårdføre er påvirket af den nære fortids tumulte dagsorden, har lært at kæmpe og har set mulighederne udfolde sig, når man er mere hårdfør. Den Hårdføre stiller som udgangspunkt spørgsmålstegn ved alt, hvad han/hun omgiver sig med. Den Hårdføre er fascineret af det sublime. Det kommer til udtryk i materialer, som er præget af tid eller bearbejdning, og dermed ikke er forfinet. Sublime elementer gør, at livet bliver mere interessant, og Den Hårdføre ønsker at leve et spændende liv med udfordringer.

 

 

 

 

Den Muntre nægter at lade sig slå ud, da hans/hendes viljestyrke hviler på en enorm mængde af optimisme. Den Muntre er med vilje naiv og jagter de ting, som kan give lidt ekstra blod på tand­en. Det er vigtigt for Den Muntre at skabe god stemning ved at være skør, sjov, opfindsom og begejstret. Den Muntre tror på, at uanset situationens alvor så kan sindet stadig være sundt, og der kan skabes glæde for andre ved at være oprigtig og fremsynet. Den Muntre er meget opmærksom på sine omgivelser og er meget empatisk og sympatisk.

 

Visuelt materiale i denne artikel er udelukkende beregnet til personlig og privat brug. Alle billeder er kun til inspiration og skal ikke anvendes kommercielt uden eget ansvar. Materialet må ikke offentliggøres eller vises offentligt uden tilladelse. Enhver form for uautoriseret kopiering, udlån, udlejning eller offentlig præsentation af materialet er forbudt og på egen risiko.

Forestil dig et forhindringsløb, hvor ingen af deltagerne har nogen anelse om, hvad det indebærer at deltage. Forestil dig, at dette forhindringsløb har v


Denne artikel kræver login…

…for den har vores redaktion nemlig brugt tid og ressourcer på at indhente og skrive til dig sådan, at du altid nemt og hurtigt kan holde dig opdateret på, hvad der rører sig i branchen. Vi sætter en ære i at levere den nødvendige viden og inspiration til dig som aktør i branchen.

Louise Byg Kongsholm, ansvarshavende chefredaktør

Vil du have et login? Tjek mulighederne for abonnement ud her →
Allerede abonnent? Log ind herunder ↓