Lys de mørke morgenstunder op med skandinavisk design. 365DESIGN har kigget på belysning og håndplukket fire nye og inspirerende lampedesign.

1 | 101 Copenhagen

Fungo Floor Lamp

I Fungi Floor Lamp fra 101 Copenhagen supplerer det håndlavede rå-oxiderede fundament det mørke, røgede glas og skaber en varm belysning. Med sin størrelse og bløde facon spreder lampen en nærmest brændende atmosfære i rummet. Lampeserien er designet af Nicolaj Nøddesbo & Tommy Hyldahl, som står bag brandet 101 Copenhagen.

Foto: 101 Copenhagen

2 | Normann Copenhagen

Phantom

Danske Simon Legald har skabt en miniserie af elfenbenshvide lamper, hvis voluminøse størrelse er inspireret af de klassiske lysekroner. Simplicitet og ærlighed er nøglebegreberne bag designet. I stedet for at skjule de funktionelle elementer, ønsker Simon Legald at fremhæve dem for at få ærligt udtryk. Lampen fås i tre forskellige design.

Foto: Normann Copenhagen

3 | Louis Poulsen

Flindt Væg

Med et skandinavisk og industrielt udtryk har Christian Flindt designet Flindt Væg. Med sin bløde belysning og cirkelformede facon kan lampen anvendes både indendørs og udendørs. Flindt Væg lampen bygger på det cylinderformede Flindt Pullert udskæringskoncept.

Foto: Louis Poulsen

4 | Umage

Champagne Table

Med inspiration fra champagneglas har Umage skabt en serie af nye lampedesign. Champagne Table er tiltænkt som belysning til konsolbordet, skrivebordet eller som sengelampe. Foruden det elegante og bløde design så har lampen også en praktisk funktion i form af en skjult USB port.

Foto: Umage