På to regnskabsår har de nye ejere af Farstrup Furniture fået møbelvirksomheden tilbage på vækstsporet efter flere år med underskud.
Det var klart fra begyndelsen, da de nye ejer af Farstrup Furniture overtog resterne af møbelvirksomheden tilbage i 2017, at førsteprioriteten var at gennemføre en strategisk, succesfuld turnaround, der kunne få virksomheden tilbage på vækstsporet.
Efter blot to år med nye ejere bag Farstrup Furniture er møbelvirksomheden nu kommet ud med sit første overskud siden 2013. Det viser nye regnskabstal, som Farstrup Furniture netop har offentliggjort.
”Vi har fra starten bevidst valgt, at gå efter den holdbare løsning, som vil give Farstrup Furniture det stærkest tænkelige fundament for at udnytte et interessant markedspotentiale,” siger Steen Lyhne Johansen, adm. direktør og medejer af Farstrup Furniture, i en pressemeddelelse.
I 2017, hvor de nye ejere herunder Steen Lyghne Johansen overtog Farstrup Furniture, var det et underskud på 2,2 mio. kroner på bundlinjen. Ifølge det seneste årsregnskab, der dækker fra perioden den 1. oktober 2018 til 30. september 2019, viser, at møbelvirksomheden i fjor kom ud med et overskud på 1 mio. kroner. Steen Lyhne Johansen forklarer det positive resultat som resultat af en vellykket strategisk turnaround:
”Vi har blandt andet taget alle udviklings-og restruktureringsomkostninger over driften og står reelt i dag med en sund og velkonsolideret virksomhed i et marked i vækst.”
Efter gennemførelsen af en vellykket turnaround er Farstrup Furniture nu klar til at begive sig i ud at realisere ejerkredsen større visioner. Her er målet en årlig tocifret vækst, som skal sikres gennem blandt andet en fortsat udvikling af nye design og gennem en fokuseret indsats på en række eksportmarkeder, hvor Farstrup Furniture for år tilbage havde en betydelig eksport. Det drejer sig først og fremmest om de nordiske lande, Tyskland og Holland, men også Japan og USA.
Nøgletal for Farstrup Furniture A/S
2022/2023 | 2021/2022 | 2020/2021 | |
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 18.215.491 DKK | 18.393.726 DKK | 20.688.514 DKK |
Resultat før skat | 425.543 DKK | 1.507.393 DKK | 5.338.027 DKK |
Årets resultat | 476.143 DKK | 1.065.378 DKK | 4.210.361 DKK |
Balance | 31.206.150 DKK | 31.861.519 DKK | 30.677.656 DKK |
Egenkapital | 10.093.497 DKK | 10.207.461 DKK | 16.617.201 DKK |