Som Nordens mest inspirerende interiør- og livsstilsmesse har Formland altid handlet om mere end relationen mellem udstillere og indkøbere. Et besøg på Formland er nemlig en både inspirerende og sanselig oplevelse, ligesom det frem for alt er et dynamisk mødested mellem mennesker.

Sponsoreret indhold

Mere end en messe.

Det kunne i princippet være Formlands slogan, da Danmarks største interiør- og livsstilsmesse altid har gjort en dyd ud af at være mere end en klassisk handelsplatform. Formland er stedet, hvor det uventede møde opstår side om side med spændende brands, og så er det ikke uden grund, at Formland i årevis har været kendt som Europas førende messe, når det kommer til trends og inspiration. En førertrøje som man ikke har tænkt sig at afgive any time soon.

Det forklarer Charlotte Hedegaard Johannesen, der er designchef hos MCH Messecenter Herning, og som siden 1994 har arbejdet bag kulisserne med udvikling af kreative koncepter på Formland. Det er dermed hende, der har stået i spidsen for mange af de inspirations- og trendområder, der ikke blot beriger messen og supplerer de fyldte udstillerhaller, men som også gang på gang har høstet beundring på den internationale messescene.

”Jeg har gennem mange år været en del af den kreative udvikling, som Formland har gennemgået. Det har i stigende grad handlet om, at vi ønsker at være meget mere end en handelsplatform. Vi vil kunne tilbyde mere i bestræbelserne på at give vores besøgende en unik oplevelse, som de ikke får andre steder,” forklarer Charlotte Hedegaard Johannesen og uddyber:

”Det er ingen hemmelighed, at den internationale scene for design- og livsstilsmesser har gennemgået store forandringer de senere år, og det stiller store krav til messerne. De er tvunget til at følge med tiden og tænke nyt. Dette fokus har altid været en fast del af Formland. Vi har altid haft en meget kreativ tankegang og har været opmærksomme på at forny os, så vi ikke hænger fast. I den forbindelse er det afgørende, at vi også i fremtiden lykkes med at udvikle nogle rammer, der er interessant og inspirerende for vores besøgende,” understreger hun.

Alle sanser skal i spil

Ifølge Charlotte Hedegaard Johannesen skal design- og livsstilsmesser i dag arbejde på at få alle sanser i spil hos de besøgende, og netop målsætningen om at vække følelser og skabe helhedsindtryk gennem sanselige udtryksformer, er et fokusområde, som Formland mestrer.

”Vi forsøger ikke bare at følge med tiden, men også at være på forkant. Derfor har vi løbende højnet messen visuelle profil såvel som den inspirationsdel, der i årevis har været Formlands adelsmærke. Vi har blandt andet arbejdet målrettet med udtryk, farver og stoffer for at skabe en sanselig messe, der taler til følelserne, da det bidrager til helhedsoplevelsen. Samtidig taler det også ind i de nyeste forbrugertendenser, der bygger meget på oplevelses- og sansemønstre,” fortæller Charlotte Hedegaard Johannesen.

Indsatsen er bedst eksemplificeret ved den trendzone, der i mange år har været Formlands kreative epicenter. Et visuelt univers, hvor livsstil og interiør bliver sat ind i ofte uventede og inspirerende rammer. Når Formland Autumn 2025 bliver afholdt til august, vil man dog som noget helt nyt flytte det store trendområde, der vanligt har været placeret i Hal D.

”Til august kommer vi til at sprede vores kreative områder meget mere ud på hele messen – inklusiv trendzonen. Dermed vil vores omfattende inspirationsunivers komme endnu flere til gode og styrke messens visuelle profil yderligere,” forklarer hun.

Charlotte Hedegaard Johannesen tilføjer, at Formland fremadrettet kun vil skrue op for fokus på alt det, der sker rundt om på messen – både det kreative udtryk, inspirationszoner samt videnselementer som foredrag og workshops.

”Alt i alt ønsker vi at styrke den menneskelige nærhed. Vi ønsker at bringe folk sammen i flotte oplevelsesrammer, så inspiration og faglighed bliver noget af det, deltagerne i endnu højere grad vil huske messen for. Derfor kan besøgende godt forvente et moderniseret og sanseligt Formland med et endnu stærkere visuelt udtryk.”

Formland Autumn afholdes 17. – 19. august 2025

Foto: MCH