Efter 22 år forlader Jacob Holm posten som adm. direktør hos den danske møbelvirksomhed Fritz Hansen.

Inden jul vil Jacob Holm ikke længere agere som adm. direktør hos Fritz Hansen. Den 58-årige profil går nemlig af som adm. direktør efter 22 år. I stedet håber Jacob Holm på, at han nu kan realisere sin drøm om en bestyrelseskarriere. Det skriver Børsen.

“Jeg drømmer om at udvide mit bestyrelsesarbejde til at indeholde to eller tre flere bestyrelsesposter. Jeg håber også, at jeg får tid til noget frivilligt arbejde, og så noget af det, som jeg slet ikke har tænkt over. Mit liv har jo været enormt skemalagt,” fortæller Jacob Holm til Børsen.

Jacob Holm vil fremadrettet være en del af bestyrelsen hos Fritz Hansen, hvor virksomheden forsat kan gøre brug af hans erfaringer.

 

Nye kræfter fra Schweiz

Fritz Hansen har ansat schweiziske Josef Kaiser som ny adm. direktør. Med en ingeniøruddannelse og erfaringer fra kommercielle ledelsesroller i it-branchen skal han føre Fritz Hansen til nye højder. Han vil tiltræde stillingen allerede i løbet af næste uge.