Medarbejderne i Ikea Danmark har nu fået ny topchef, efter Dennis Balslev forlod posten som administrerende direktør den 1. januar tidligere i år.

Tilbage i september 2017 meddelte Ikea Danmark, at den hidtidige administrerende direktør, Dennis Balslev, ville forlade sin stilling til fordel for direktørposten i Ikea Tyskland.

Ikea Danmark forventede den gang at offentliggøre Dennis Balslevs efterfølger senere på året, men først nu har møbelgiganten sat navn på personen, der skal stå i spidsen for de danske varehuse.

Afløseren bliver Johan Laurell, der kommer fra en stilling som stedfortrædende landechef i Ikea Østrig – det skriver Finans.

Ikea Danmark oplyser til Finans, at Johan Laurell i flere måneder har været igennem en indkøringsperiode, inden han officielt tiltrådte sin nye stilling den 15. marts.

I den nye stilling har Johan Laurell ansvaret for cirka 2.600 medarbejdere og fem danske varehuse, der i 2016/17 havde en omsætning på næsten 4,2 mia. kroner.

Læs hele artiklen på Finans.