Efter to forskellige kvinder på direktørposten i korte perioder står den danske arbejdsgiver- og brancheforening nu igen uden en direktør. 

Sidste år kunne arbejdsgiver- og brancheforeningen Træ- og Møbelindustrien (TMI) meddele, at de fra den 1. oktober 2020 havde ansat Hanne Sundin som direktør.

Hanne Sundin overtog posten fra den tidligere direktør Annette Christensen, der kun havde været ansat i direktørstillingen i ni måneder.

Nu oplyser TMI på sin hjemmeside, at Hanne Sundin fratræder sin stilling efter gensidig aftale pr. den 19. august 2021. Hanne Sundin nåede dermed kun at sidde på posten i knap 11 måneder.

TMI oplyser, at den ledige stilling som branchedirektør vil blive slået op hurtigst muligt. Indtil der er fundet en ny branchedirektør, vil det være chefkonsulent Didde Rishøj, der vil varetage den daglige ledelse af TMI.

Arbejdsgiver- og brancheforeningen har omkring 300 medlemsvirksomheder i træ- og møbelbranchen.

Foto: Hanne Sundin