Den midtjyske virksomhed ser mod vest og det amerikanske marked med deres brede produktportefølje.
F&H Group, der har hovedkontor i Viborg, er klar til at tage springet over Atlanten og indtage det amerikanske marked. Virksomheden har i de seneste år fokuseret på udvikling og vækst på det europæiske marked, men nu er tiden kommet til at satse på endnu et nyt marked med et stort potentiale.
Multibrandhuset åbner en ny kontor- og showroomafdeling på 41 Madison Ave i på Manhattan. Showroomet er næsten 280 kvadratmeter og vil fungere som udstillingsvindue for nogle af virksomhedens mest populære brands.
Til at begynde med skal der være særlig fokus på Zone Denmark, Hoptimist og Rosti.
F&H Group har i dag 10 forskellige designbrands, som virksomheden både udvikler, markedsfører og sælger i hele verden. Virksomheden har kontorer i København, Paris, Berlin, Oslo og Stockholm.
Foto: F&H Group