De to virksomheder lancerer en fælles kollektion med boligtekstil og homewear i et nyt samarbejde, der netop har set dagens lys. 

Hos tekstilvirksomheden Tekla er de ikke bange for at kaste sig ud alternative samarbejder, der ikke nødvendigvis rimer på boligtekstiler. Det gælder senest om samarbejdet med det franske modehus Jacquemus.

Den Københavnske virksomhed er kendt for deres sengetøj, håndklæder og homewear. Det nye samarbejde byder på mere af samme skuffe, men kollektionen bære også præg af Jaquemus’ mere legesyge tilgang til design.

Kollektionen byder både på boligtekstiler til bad, soveværelset og nattøj til både mænd, kvinder og unisex i økologisk bomuld og fransk hør.

Tekla har tidligere samarbejdet med modedesignere. De har blandt andre samarbejdet med JJJJound og Stüssy.

Foto: Tekla/Jacquemus