De to giganter slår pjalterne sammen og lancerer en kollektion, der blandt andet består af en række opbevaringsbokse.
“Skal vi lege?”
Sådan lød det fra Lego Group tilbage i 2018, da de kontaktede den svenske gigant Ikea for et muligt samarbejde.
Det ville Ikea gerne. Legen har udmundet sig i en ny Ikea-kollektion ved navn ‘Byggelek’. Det skriver Ikea i en pressemeddelelse.
Den nye kollektion består af en række opbevaringsbokse, der er udstyret med de velkendte Lego-knopper, som gør det muligt at bygge, stable og lade kreativiteten spire gennem leg med diverse elementer fra Lego Systems. Derudover indeholder kollektionen også nogle særlige Byggeluk-Legoklodser.
“‘Byggelek’ bygger bro mellem børns kreative leg og de voksnes behov for et hjem, hvor legesagerne hurtigt og nemt kan pakkes væk og findes frem igen,” lyder det fra designer hos Ikea Andreas Frederiksson om den nye kollektion i pressemeddelelsen.
“Vi har arbejdet indgående med, hvordan vi kunne skabe mere leg i hverdagen ved at fjerne de barrierer, der kan være. Når børn for eksempel har spedt Lego-klodser ud over hele sturgulvet, så ser voksne ofte et værre rod, mens børn ser kreative muligheder og løsninger. ‘Byggelek’ er skabt til at bygge bro mellem disse to verdenen, så børnene nemt kan sætte legen på pause og genoptage den igen,” uddyber han.
Kollektionen er mere end blot opbevaring
En undersøgelse, der er foretaget af Ikea og Lego Group, viser, at 47 procent af de adspurgte børn ønsker mere legetid med deres forældre, mens 90 procent af forældrene svarer, at leg er vigtigt for deres børns trivsel.
Det er på baggrund heraf, at kollektionen ‘Byggelek’ er blevet udviklet til at være meget mere end blot en opbevaringsløsning.
“Man får lyst til at gøre ‘Byggelek’ til en del af indretningen i hjemmet, og det er vigtigt, da vi ved, at børns leg og kreativitet fortsætter i barnets sind lang tid efter, at den konkrete leg stopper. Den stimulerende proces skal vi understøtte bedst muligt, så barnet kan fortsætte, hvor det slap i stedet for at starte forfra,” siger Andreas Fredriksson.
Kollektionen mellem Ikea og Lego kan købes fra den 1. oktober 2020 i de danske Ikea-varehuse og online på Ikea.dk.
Foto: Ikea



