Designvirksomheden fra Ikast kaster sig over ny branche, der inkorporerer hele deres livsstilsunivers i nye omgivelser.
Society of Lifestyle kan nu skrive hotel- og restaurationsejer på cv’et, da de åbner hotel i Silkeborg. Det historiske Hotel Ny Hattenæs kommer til at inkorporere samtlige af af designvirksomhedens produktlinjer, således at de fire brands brands House Doctor, Nicolas Vahé, Meraki og ByNord alle får en plads i de nye omgivelser. Det betyder, at de besøgende sover i sengelinned fra ByNord, bor i design fra House Doctor, vasker sig i Meraki-serien, og i hotellets restaurant vil Nicolas Vahé-serien få sin plads.
“Fra 2023 kan vi tilbyde alle en oplevelse udover det sædvanlige, fordi man kan gå på opdagelse i vores brandunivers på en måde, som vi ikke har kunnet tilbyde før. Hotellet er nemlig noget ganske særligt, og dét vidste vi ved første øjekast tilbage i 2019, hvor vi besluttede os for at springe ud i et nyt iværksættereventyr og købte ejendommen,” fortæller Gitte Juhl Capel, som er medejer af Society of Lifestyle i en pressemeddelelse. Hun ejer designvirksomheden sammen med sine to søskende Klaus Juhl Pedersen og Rikke Juhl Jensen.
Hotellet slår dørene op i januar 2023.
Foto: Ny Hattenæs/Society of Lifestyle