Den landsdækkende sengekæde præsenterer nyt navn som et led i ekspansionsplaner mod nord.

Efter mere end 20 år som SengeSpecialisten skifter den landsdækkende sengekæde til Seng. Det sker efter et opkøb af den svenske kæde Sängjätten, der ved opkøbet skiftede navn til netop Seng i 2022. Opkøbet skete efter et ønske om at etablere sig på det svenske marked. Nu strømlines kæderne yderligere ved, at den svenske og den danske kæde får samme navn.

”Navnet ’Seng’ afspejler vores danske ophav og vores kerneprodukt, ligesom det er let at udtale på andre sprog, hvilket er vigtigt for vores videre planer om at udvide forretningen,” udtaler Martin Amstrup Bang, CEO i SengeSpecialisten i en pressemeddelelse. Navnet træder i kraft fra 30. januar 2023.

Foto: Sengespecialisten