Tæppevirksomheden Tarkett har formået at skabe genanvendelige tæppefliser, der har det laveste CO2-aftryk på det europæiske marked. 

Tarkett har i mange år arbejdet fokuseret på at gøre deres produktion så miljøvenlig som muligt. Det er nu lykkedes dem at skabe to tæppekollektioner, der er produceret ud fra en cirkulær tilgang, hvor designet primært er lavet med genanvendelse for øje. Det vil sige, at samtlige råvarer i produktionen kan genanvendes og bruges til nye tæppefliser, når de kasseres. De cirkulære egenskaber har gjort, at de to kollektioner har det europæiske markeds laveste cirkulære CO2-aftryk.

“Vi har altid arbejdet ud fra en strategi om at skabe et lukket kredsløb i produktionen af gulve for at beskytte naturens ressourcer og samtidigt passe på miljøet ved at reducere vores samlede CO2-aftryk. Og vi bliver hele tiden bedre,” fortæller Maria Wennerstrand, Nordic Segment Manager fra Tarkett i en pressemeddelelse.

Foto: Tarkett