Frasorterede tæppefliser er blevet til farverig kollektion i et samarbejde mellem gulvgigant og designstudio. Var du på 3 Days of Design, har du helt sikkert allerede set det.
Hvis du var på 3 Days of Design, kan du nærmest ikke have overset Tarkett og Studio Rens’ udstilling ‘Color Blocked’ på DDCated i Kongernes Lapidarium. Det var blikfang for det fleste i både størrelse og farverigdom. Den blev da også nomineret til en Best Exhibition Award, men måtte se sig slået af Fritz Hansens pavillon.
Udstillingen var startskuddet til en farverig tæppeflisekollektion, der er opstået i et samarbejde mellem den franske gulvfirma Tarkett og det hollandske designstudio Studio Rens. Kollektionen er fremstillet af frasorterede tæppefliser og spiller på hele farvepaletten.
Samabejdet kom i stand, da den anerkendte gulvvirksomhed Tarkett fik øjnene op for det hollandske designstudio. Designerne arbejder med farver som et gennemgående aspekt i hele designprocessen – fra start til slut. Tarkett så en mulighed for at få anvendt deres frasorterede og forældede rester til et nyt produkt. Derfor blev Studio Rens sat til at omfarve tæppefliserne, så de fik nyt liv.
Color Blocked er bygget op omkring to forskellige farvepaletter sat sammen i tredimensionelle blokke.
Foto: Tarkett og Studio Rens