YouGov BrandIndex har netop offentliggjort listen over årets top 10 bedst omtalte varemærker i Danmark. Flere danske brands er med på listen.

YouGov BrandIndex har sammenlignet 425 varemærker i Danmark for at finde ud af, hvilke mærker der havde mest positiv omtale i 2018. Flere danske brands som Lotto, MobilePay og Lego befinder sig på listen.

Blandt de 10 bedste befinder den danske designvirksomhed Bang & Olufsen sig. Virksomheden indtager en 5. plads efter en fremgang på 3,1 sammenlignet med sidste år, hvor den havde en score 13,4. Designvirksomheden placerer sig lige før den verdensomspændende, svenske møbelkoncern Ikea, som ligger på en 6. plads med en score på 15,7.

YouGov BrandIndex har hver dag året rundt interviewet 200 personer, som er repræsentative for den generelle befolkning. Et af de parametre, som YouGov BrandIndex måler på, er varemærkets Buzz (omtale). Listen over top 10 bedst omtalte varemærker i Danmark ses nedenfor.