Storytelling, image og merværdi. German Brand Awards rækker hånden ud til brands og hjælper med at blåstemple deres indsats, så de kan stå endnu stærkere overfor blandt andre kunder, leverandører og forbrugere. 

Branding. Begrebets oprindelse stammer fra brændemærkerne, som kvægfarmere benyttede sig af til at skelne deres kvæg fra hinanden.

Betydningen af begrebet har naturligt udviklet sig gennem tiden, men er i dag grundlæggende den samme – nemlig at en virksomhed eller en organisation gennem forskellige former for symboler forsøger at skille sig ud fra andre med deres respektive særpræg.

Som kvægfarmernes brændemærker er formålet med branding at brænde sig fast i forskellige aktørers bevidsthed. Vi kender alle de store brands som Coca Cola, Nike og Apple, der gennem årtier har rodfæstet sig verden over med succesfulde brandingstrategier.

Men det er ikke kun de store kanoner, som udøver god og interessant branding. Et hav af større og mindre virksomheder og organisationer forsøger hver dag at slå deres brand fast med nye og innovative brandingstrategier.

For at hylde og hjælpe disse virksomheder og organisationer afholder German Design Council for femte gang prisuddelingen German Brand Awards.

German Brand Awards

 

Award kan skabe øget troværdighed

Trods sin tyske oprindelse er German Brand Awards åben for virksomheder og organisationer fra hele verden. Formålet med prisuddelingen er at hylde brands og dem, som skaber dem.

”The German Brand Awards giver succesfulde brands unik synlighed. Prisens dommere og arrangører er uafhængige, og deres kriterier er gennemsigtige. En kontaktflade på over 315 mio. personer, positive tilbagemeldinger fra virksomheder, agenturer og serviceudbydere og mere end 1.200 indsendte bidrag vidner om den store interesse, som prisen skaber,” lyder det fra German Brand Awards.

Prisen, der uddeles i flere kategorier, blandt andet Excellent Brands inden for Interior & Living, Lighting og Trade, Retail, E-commerce, giver de vindende virksomheder og organisationer mulighed for at blåstemple deres brandingindsats.

Ifølge German Brand Awards kan prisen og den medfølgende marketingpakke således bruges til at øge troværdigheden af sit brand, give anledning til storytelling og dermed skabe merværdi – både overfor kunder, leverandører, egne og fremtidige medarbejdere, samarbejdspartnere og ikke mindst slutforbrugerne.

Frem til den 12. januar 2021 kan virksomheder og organisationer registrere sig til German Design Awards og dermed indgå i konkurrencen om at blive udvalgt af juryen, der består af forskellige eksperter inden for brandingfeltet.

Den 17. juni 2021 bliver sløret løftet for vinderne i de forskellige kategorier ved den store awarduddeling i Berlin.

German Brand Awards