Den københavnske designfestival kan nu løfte sløret for datoerne i det kommende år. Den vanglige afholdelse i maj er nu skubbet en anelse frem. En ændring, der vil være vedvarende, forklarer direktør Signe Byrdal Terenziani.
I både 2020 og 2021 måtte de tre designdage i København, 3 Days of Design, rykke datoerne for afholdelse til efter sommeren grundet coronakrisen.
Nu vender 3 Days of Design endelig tilbage til sin vante afholdelse før sommerferien.
Direktør Signe Byrdal Terenziani fortæller til 365DESIGN, at 2022-datoerne er fastsat fra den 8. juni til den 10. juni. Derudover kan direktøren også løfte sløret for datoerne fremadrettet samt en ændring i hvilke ugedage, festivalen officielt bliver afholdt.
“Efter 2022 satser vi på at afholde 3 Days of Design hver anden uge i juni – officielt fra onsdag-fredag med mulighed for den enkelte udstiller kan holde åbent lørdag. Det vil sige tre dage plus en ekstra dag,” lyder det fra Signe Byrdal Terenziani.
Foto: 3 Days of Design