2020 har budt på både negative og positive takter. Det, der begyndte som et skudår, blev til et skodår for mange og et stjerneår for andre. Nogle brancher har været hårdt ramt, mens andre har haft så meget vækst, at de knapt kunne følge med. Der findes – heldigvis – en tid efter Covid-19. Bliv klar med flere inspirerende webinarer.

En måned inde i det nye år er vi fortsat underlagt strenge pandemirestriktioner, og det tyder alt andet lige på, at der fortsat er lange udsigter til fysiske konferencer og seminarer.

Omstillingsparathed er blevet et nøglebegreb, som mange har lært at håndtere, og digitaliseringen har taget et stort spring fremad. Det har vi også taget til os hos pej gruppen.

2021 brygges på omstillingsparathed og omstrukturering. pej gruppen imødekommer tidens udfordringer og byder velkommen til en række af online webinarer, som du trygt kan deltage i – fra hjemmekontoret, fra sofaen, på farten.

Hvordan ser forbrugeradfærden ud post-corona, og hvilke farver vil dominere i sæsonen SS 22? Få den vigtigste viden fra den store trendkonference på kun tre timer til pej gruppens minitrendwebinar, som afholdes den 1. marts 2021. Læs mere om webinaret her.

Bliv også inspireret af Pantone til en times gratis webinar den 15. marts 2021, hvor der kastes lys over farvernes fængende effekt til din ideelle markedsføringskampagne, eller deltag i webinaret 2022 trends: The Future of Life at Home af Trend Bible den 27. april 2021, hvor det globale fremtidsbureau forudsiger fremtidens trendprognoser.

 

Gå heller ikke glip af

 

Vi glæder os til at ’se’ dig.