Efter to års pause er IMM Cologne klar med markant nye datoer. Forårsmessen markerer begyndelsen på en ny tid for den tyske messe.

Du har måske allerede markeret IMM Cologne i din kalender til januar. Men det sletter du bare igen. For messen er ikke bare rykket lidt. Den er rykket meget, nemlig helt frem til juni 2023. De nye datoer hedder den 4. til den 7. juni 2022.

2023-datoerne er valgt i tæt dialog med samarbejdspartnere og er indtil videre en engangsforestilling. Datoerne for det kommende år er valgt grundet de mange udfordringer og forandringer, der er i markedet lige nu, og IMM Cologne er rykket med fuld opbakning af messens bestyrelse.

“Det nye koncept vil sikre, at IMM Cologne kan finde sted igen efter to års pause. Industrien har givet sin opbakning til en stærk indretningsmesse i Tyskland. Jeg tror fuldt og fast på det personlige møde – ansigt til ansigt. I mine øjne er dette uhyre vigtige for branchens udvikling – især i svære tider. Branchen har brug for en platform i Tyskland, hvor man er personligt til stede, og en begivenhed med international appel og stor bredde som IMM Cologne,” siger Gerald Böse, administrerende direktør for Koelnmesse.

Forårsudgaven af IMM Cologne kommer til at løbe over fire dage: søndag til onsdag, og vil være målrettet branchefolk. Slutbrugerne er også velkommen på messen pr. invitation, men forårsmessen har et klart forretningsfokus.

En messe i to trin

Forårsmessen vil lancere et nyt todelt koncept, hvor foråsmessen bliver første del.

“Forårsudgaven er synonym med en ny begyndelse. IMM Cologne vil bruge messen til at motivere og vise, hvordan vi eksperimenterer med nye ideer og efterlader udtrådte stier bag os. Desuden giver arrangementet i juni vores partnere større planlægningssikkerhed,” forklarer Oliver Frese, Chief Operating Officer for Koelnmesse.

Anden del kommer i umiddelbar forlængelse af forårsmessen. Her mødes branchefolk, bestyrelse og associerede med messen og vælger datoer for IMM Cologne i fremtiden. Fremtidsvisionen for messen er, at den skal ses som mere end bare en vigtigt forretningsplatform. Den skal således være katalysator for branchens udvikling.

LivingKitchen for køkkenbranchen er en del af IMM Cologne hvert andet år, og det gælder også i 2023. Samtidig er det planen at inddrage byen mere i forårets udgave og bruge denne som eventsted også.

Foto: Imm Cologne