Oslo Design Fair glæder sig over et nyt designsamarbejde, når efterårets messe løber af stablen til september.

Oslo Design Fair ser frem til efterårets messe med en nylig undersøgelse om, at 80 procent af deres tidligere besøgende planlægger at lægge vejen forbi, når messen næste gang løber af stablen fra den 1. til den 3. september 2021.

Allerede halvdelen af udstillingshallerne er tilmed fyldte. Det oplyser messen i en pressemeddelelse.

 

Nyt designsamarbejde

Oslo Design Fair glæder sig over at kunne præsentere et nyt og spændende designsamarbejde til trendudstillingen i september 2021 og januar 2022.

Messen vil i samarbejde med Léva Urban Design sætte spørgsmålstegn ved, hvordan byen kan fremstå som en udvidelse af hjemmet på den bedst mulige måde samtidig med, at det både påvirker og forbedrer miljøet.

Fokusset i udstillingen vil være overgangen mellem inde og ude.

Léva Urban Design arbejder på at udvikle byer med menneskelige behov i centrum.

Udover Léva Urban Design vil det kreative team bestå af kurator Kirsten Visdal, kreativ leder Hélène Andersen og programleder Ragnhild Brochmann.

Billede: Oslo Design Fair