Det er kun anden gang, at der afholdes møbelmesse for fagfolk i Göteborg. Möbelmässan Göteborg er denne gang flyttet til større lokaler, så messen har mulighed for at fortsætte med at udvikle sig og vokse. Den er nu dobbelt så stor som sidste år.

For andet år i træk afholdes Möbelmässan Göteborg. Messen er i år flyttet i større lokaler og er dermed blevet dobbelt så stor som sidste år.

Möbelmässan Goteborg har hovedsageligt fokus på møbler, indretning og belysning. Men på denne messe har man også valgt at lave flere nye inspirationsområder, hvor de besøgende blandt andet kan tage en pause i et Carl Larsson-inspireret miljø eller gå på opdagelse i et ’levende værksted’, hvor de besøgende kan få indsigt i teknikker fra branchen.

På messen vil der være omkring 70 udstillende virksomheder, og der er mulighed for at møde flere danske udstillere, heriblandt Actona Company og Hjort Knudsen A/S.

Möbelmässan Göteborg vil også kåre en af udstillerne som vinder af ’Bedste funktionelle design’-prisen for et produkt, der både er nytænkende men også funktionelt.

”Vi glæder os til en fantastisk messe og håber på et godt fremmøde. Hvis man arbejder i branchen, må man ikke gå glip af denne mulighed for at finde alt til boligen under ét tag og nemt kunne afgive efterårets ordrer på én gang, samtidig med at man kan møde alle sine kolleger under hyggelige former”, siger Björn Delin, der er direktør i BraMässor, som arrangerer Möbelmässan Goteborg.

Messen er kun åben for fagfolk i branchen og foregår i The Swedish Exhibition & Congress Centre den 27. og 28. August 2019.

Du kan læse mere om messen her.