Søstrene Grene laver sin største IT-investering nogensinde, Aiayu og CRD Studio indgår et samarbejde, og Ilva lancerer ny medieplatform.
Her kommer nogle af de nyheder, som du også skal have med i dag fra ind- og udland.
Søstrene Grene laver sin største IT-investering nogensinde
Søstrene Grene investerer et trecifret millionbeløb i implementeringen af SAP som led i deres store satsning på digitalisering af forretningen. Detailkæden ønsker et state-of-the-art system, der kan støtte deres ambitiøse fremtidsplaner og åbne op for nye muligheder inden for kunderejser og services.
Mikkel Grene, CEO og medejer af Søstrene Grene, forklarer valget af SAP som det perfekte match, der tilbyder spændende muligheder og funktioner, herunder kunstig intelligens og dataarbejde. Virksomheden har oplevet stor succes med digitaliseringen siden lanceringen af deres webshop under pandemien i 2020, med næsten 23 millioner unikke brugere i 2022. Implementeringen af SAP vil yderligere styrke Søstrene Grenes internationale omnichannel-rejse. Det er en massiv satsning på digital transformation og vækst for detailvirksomheden.
”Vi har valgt SAP som nyt ERP, da vi ser det som et perfekt match, som indeholder en mængde spændende muligheder og features – bland andet for øget brug af kunstig intelligens og næste niveau af arbejdet med data samtidig med, at det understøtter vores meget internationale struktur,” fortæller CEO Mikkel Grene i en pressemeddelse.
Massiv satsning i fortsat digital transformation og vækst
Siden Søstrene Grene lancerede webshop under Corona-pandemien i 2020, har detailvirksomheden været på en gennemgribende digitaliseringsrejse, som kunderne har taget rigtig godt imod. I 2022 var der tæt på 23 millioner unikke brugere gennem websitet, og på den største dag på webshoppen blev der pakket 80.000 onlineprodukter på én enkelt dag.
Når Søstrene Grene nu implementerer SAP, er det også, fordi det er et system, der i højere grad kan understøtte Søstrene Grenes fortsatte internationale omnichannelrejse.
Aiayu og CRD Lampshade indgår et samarbejde
Den danske kunstner Cathrine Raben Davidsen fra CRD studio og Aiayu er gået sammen om at lancere en limited-edition kollektion af lampeskærme, som skal matches med CRD Studios keramiske lamper.
Hver lampeskærm er lavet af overskydende stof fra Aiayus arkiv og giver nyt liv til materialet, samtidig med at det forvandles til et tekstilværk af kunst.
“Gennem dette samarbejde giver vi nyt liv til vores Aiayu-stof og demonstrerer en ny måde at genbruge og hæve eksisterende materialer på. Da vi er meget selektive med, hvor vores materialer kommer fra, og hvordan de dyrkes og forarbejdes, anerkender vi deres værdi og iboende kvaliteter. Vores ønske er at bruge hvert meter overskydende stof for at undgå spild,” lyder det fra det nyes partnerskab.
Ilva lancerer ny medieplatform
Den danske boligkæde har lanceret en ny medieplatform, der vil fungere som et digitalt presse- og showroom og opdateres løbende med nyheder, information om materialer og billeder i højopløsning. Platformen er lavet i samarbejde med det digital bureau Vocast.
Foto: Pexels