Metaverset og fremtidens virtuelle universer rummer uanede muligheder. Men hvorfor er det så vigtigt at vide, hvilken vej det går?
Mange virksomheder er allerede hoppet på den nye digitale bølge med metaverset og virtuelle universer, men hvordan får man overblik over de muligheder, der er i Web 3.0?
På pej gruppens trendkonference Future Trends AW 24/25 kan du få svarene i en spændende talk med Nina Bech Stage, der er partner hos Innovation Lab, når hun stiller skarpt på metaverset og fremtidens virtuelle universer set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv.
Nina Bech Stage tager fremtidsteknologierne ned på et niveau, som alle forstår, og som kan være med til at skabe nysgerrighed og debat for professionelle aktører i livsstilsbranchen. Derudover vil hun dele ud af cases og eksempler fra større virksomheder, der har valgt en XR-strategi for at optimere virksomhedsprocesser og kommunikation samt spare rejseudgifter.
Trendkonferencen Future Trends AW 24/25 belyser tidsånd, trends, livsstil, design og farver for alle professionelle aktører i livsstilsbrancherne, herunder specielt mode og interiør.