Hos den østjyske møbelfabrik Tvilum er alle medarbejdere i dag sendt hjem. Virksomheden er i krise, og det er uvist, hvad der skal ske i fremtiden. 

OPDATERET KLOKKEN 15.02.

I flere år er det gået ned ad bakke for møbelfabrikken Tvilum. Nu er alle de over 700 medarbejdere sendt hjem. Det skriver DR Østjylland.

Medarbejderne har fået besked om, at de skal møde op til informationsmøde mandag formiddag.

Formanden for 3F Silkeborg, Jens Svenningsen, der organiserer størstedelen af de ansatte, udtaler til DR Østjylland, at ledelsen vil bruge weekenden til at finde en anden konstruktion, der kan bære virksomheden videre. Dog er virksomheden nu under konkurs.

Tvilum er kendt for at producere et bredt udvalg af møbler.

Kilde: DR Østjylland