Rekordmange deltagere har gjort brug af deres unikke mulighed for at deltage gratis i pej gruppens landsdækkende Kick Off-seminar, der klæder dig og din virksomhed på til det kommende år.

Allerede efter fire ud af i alt fem afviklinger af pej gruppens årlige Kick Off-seminar har rekordmange deltagere gjort brug af deres unikke mulighed for gratis at blive klædt på til det kommende år.

På seminaret præsenterer pej gruppens erfarne eksperter og foredragsholdere forventningerne til økonomi, forbrug og livsstil inden for mode, interiør, bolig, design, medier, rejser, reklame, fødevarer og underholdning.

Blandt de deltagende har været møbelvirksomheden by KlipKlap, der oplever gavn af  seminarets forecasting.

”by KlipKlap deltager i pej gruppen events for at holde os opdateret på tidens trends og ikke mindst forbrugeradfærd anno 2020. Vi oplever en forbrugeradfærd, der er i konstant forandring, hvorfor vi har behov for at kende til nyeste data og tendenser i forhold til netop dette,” lyder det fra møbelvirksomheden by KlipKlap, der fortsætter:

”At være ajourført giver os den bedste platform at arbejde fra, hvor vi hver dag målretter produktudvikling, salg og marketingsindsatsen således, at vi bedst muligt når forbrugernes behov og ønsker.

 

Kick Off seminar 2020
Fotos: Anja Bloch-Hamre

 

Bliv klog på fremtiden

Seminaret kommer desuden med kvalificerede bud på livsstilbranchens nære fremtid, perspektiv og input til din virksomhedsstrategi, viden om tidsånd og den moderne forbruger, nye tal på økonomi og forbrug samt to sæsoner med kommercielle farver.

Også Salling Group deltager årligt i seminaret og gør konkret brug af dets indhold.

”pej informerer til Kick Off-seminaret om de store trends og den økonomiske status. Denne viden hjælper os til at afgøre, om strategien holder eller skal justeres,” lyder det fra Salling Group, der fortsætter:

”Vi får informationer om farverne, stilen, og hvad der er ’top of mind’ hos kunderne generelt på både kort og langt sigt, så får vi verificeret det, vi har lavet til vores VRS-brand.”

pej gruppens årlige Kick Off-seminar er gratis for abonnenter på hvert af virksomhedens to brancheblade, TØJ – Fashion & Business Trends og 365DESIGN, samt abonnenter på tidsskriftet TID & tendenser.

Mere end 300 abonnenter har allerede nu deltaget i seminaret, der afvikles i Herning, Odense og København i december måned. Stor efterspørgsel har ført til endnu et seminar i januar 2020 – og her kan vi netop også melde udsolgt.

Læs om Kick Off-seminaret her.

Fotos: Anja Bloch-Hamre
Fotos: Anja Bloch-Hamre