Puder kan være praktiske, pyntende og personlige. Puderne i den kommende sæson bærer især præg af struktur og jordfarvede nuancer.

 

1 | Södahl

Sofapuder

Det er ikke kun inden for modebranchen, at farven gul har fået nyt liv. Også i bolig- og interiørverdenen kan den gule farve spottes i alt fra hidsige til bløde nuancer. Södahl har netop lanceret en ny forårs- og sommerkollektion, hvor trendfarven både ses i boligtilbehøret og tekstiluniverset.

Foto: Södahl
2 | Nordstjerne

Cushions Covers

Med en forkærlighed for varme og dybe farver har Nordstjerne lanceret en ny tekstilkollektion. Med inspiration fra 70’ernes stofstruktur har bolig- og interiørbrandet skabt en kollektion af puder i fløjl og velour. Puderne, som findes i flere forskellige jordfarver, kan stå alene eller i samspil med flere.

Foto: Nordstjerne
3 | Compliments

Cushions

Compliments tilbyder et farverigt univers af puder i forskellige former og mønstre. Med den nye kollektion er der rig mulighed for at mikse og matche puderne, så din sofa, lænestol eller daybed får et personligt udtryk.

Foto: Compliments
4 | Fritz Hansen

AJ Puder

Ikke mange ved, at Arne Jacobsen også står bag tekstildesign. Puderne her er et klassisk eksempel på den danske arkitekts minimalistiske signaturstreger, som er kommet til udtryk i okkerfarvede puder. De karakteristiske puder med mønster fås i flere farver.

Foto: Fritz Hansen