En ny rapport fra NielsenIQ og GfK afslører, hvordan den voksende købekraft hos den unge Generation Z udfordrer eksisterende markeder og tvinger brands til at gentænke deres strategier.
NielsenIQ og GfK har i samarbejde med World Data Lab udarbejdet rapporten ‘Spend Z’, som sætter fokus på den voksende økonomiske indflydelse, som Generation Z efterhånden har. Med en forventet samlet købekraft på 12 billioner dollars inden 2030 er denne generation ved at blive en uundgåelig faktor for detailhandlere og producenter verden over. Her er nogle af de faktorer, som rapporten stiller skarpt på:
Største generation i historien: Gen Z udgør nu 25 procent af verdens befolkning, hvilket gør dem til den største generation nogensinde.
Rigeste generation: På trods af en lav startposition vil Gen Z overhale tidligere generationer i gennemsnitligt forbrug pr. indbygger.
Hurtigst voksende forbrug: Forbruget hos Gen Z forventes at vokse med 2,7 billioner dollars de næste år, hvilket gør dem til en central målgruppe for investeringer.
Udvider kategorier og driver vækst: Gen Z vil især øge efterspørgslen inden for alkohol og sundhedsprodukter, hvor de allerede vægter sundhed og bæredygtighed højt.
Mest multikulturelle generation: Gen Z er præget af stor diversitet både regionalt og etnisk, og deres sociale værdier afspejler denne mangfoldighed.
Rapporten ‘Spend Z’ understreger, at for brands, der ønsker at udnytte denne generations voksende økonomiske potentiale, er det tid til at handle nu, for ellers vil konkurrenterne overhale indenom.
Foto: Unsplash