Årets resultat for 2019/20 holder niveauet, men ligger dog stadig under det budgetterede. Corona har ramt omsætningen, som går tilbage med millioner.
For første gang i mange år falder bruttofortjenesten hos Skovby Møbelfabrik A/S, så den i det nyligt offentliggjorte regnskab, som gælder fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, ligger på 90,9 mio. kroner. Det er 5 mio. kroner mindre end året før, hvor bruttofortjenesten endte på 96,4 mio. kroner.
Trods tilbagegangen i bruttofortjenesten formår Skovby Møbelfabrik at holde sidste års niveau i årets resultat. I 2019/20 ender årsresultatet på 5,8 mio. kroner mod 5,7 mio. kroner i 2018/19. Resultatet ligger dog et stykke fra tidligere år, hvor tocifrede millionbeløb har præget bundlinjen – senest i 2016/17, hvor resultatet lød på 10,7 mio. kroner.
Også egenkapitalen holder et stabilt niveau. I 2019/20 ender egenkapitalen på 99,6 mio. kroner, hvor den i 2018/19 endte på 98,7 mio. kroner.
Forklaringen i regnskabet lyder, at årets resultat for 2019/20 ligger under budgettet grundet en nedgang i omsætningen, der tilskrives konsekvenser af Covid-19.
Skovby Møbelfabrik ser positivt frem mod 2020/21, hvor det forventes at realisere en stigning i bruttofortjenesten.
”Udviklingen i bruttofortjenesten vil dog i væsentligt omfang være afhængig af udviklingen i valutakurser og de generelle økonomiske konjunkturer på de primære markeder og herunder den fortsatte effekt af Covid-19. Det forventes generelt, at der vil være tale om en fortsat skærpelse af konkurrencen i regnskabsåret 2020/21,” lyder det i regnskabet.
Du kan se Skovby Møbelfabriks placering på 365DESIGNs live brancheanalyse over virksomheder i design-, møbel- og interiørbranchen her.
Nøgletal for Skovby Møbelfabrik A/S
2022/2023 | 2021/2022 | 2020/2021 | |
Omsætning | - | - | - |
Bruttofortjeneste | 85.548.908 DKK | 104.848.398 DKK | 105.071.200 DKK |
Resultat før skat | -7.289.855 DKK | 9.225.701 DKK | 16.180.179 DKK |
Årets resultat | -5.601.185 DKK | 7.257.847 DKK | 12.613.276 DKK |
Balance | 140.102.900 DKK | 149.427.139 DKK | 156.999.567 DKK |
Egenkapital | 98.899.175 DKK | 109.500.360 DKK | 112.242.513 DKK |
Foto: Skovby Møbelfabrik