De seneste år har Frederiksberg Centret høstet masser af priser. Chef for Centerforeningen, Vibeke Qvist, er kvinden bag markedsføringen og brandingen af det prisvindende center.

Hvordan skaber man positiv awarenes i Nordeuropas tættest befolkede område, hvor kunderne går op i økologi, grøn energi og genbrug, mere end andre steder i landet?

Spørgsmålet har chef for Centerforeningen Vibeke Qvist og hendes kollegaer stillet sig selv, når de har arbejdet med markedsføringen og brandingen af Frederiksberg Centret. Og det ser ud til, at de har fundet svaret, for Frederiksberg Centret har vundet adskillige priser som henholdsvis Danmarks bedste, Nordens bedste og Europas bedste shoppingcenter samt en række andre priser – både for shoppingcentret og offline og online marketing.

Gennem 11 år har Vibeke Qvist arbejdet med Frederiksberg Centret. Her har hun oplevet, hvilken udviklingshastighed man i mediemarkedet og i et shoppingcenter konstant står overfor. En udvikling som det gælder om at følge med i og tilpasse sig, hvis man vil have succes hos forbrugerne.


Mød Vibeke Qvist til pej gruppens Retailkonference 2018, og hør den fulde historie bag prisregnen hos Frederiksberg Centret.

På Retailkonferencen kan du opleve et hav af kompetente oplægsholdere, som vil bidrage med masser af inspiration, konkrete anbefalinger og ny viden inden for retailbranchen.