I august 2021 sætter den danske detailkoncern to nye rekorder, der begge relaterer sig til butiksåbninger. 

Ambitionerne for antallet af nye butikker er tårnhøjt hos Jysk-koncernen. Det bliver cementeret med to nye rekorder i august. Hele 31 nye Jysk-butikker slår dørene op rundt om i verden denne måned, hvoraf 13 af de nye butikker åbnede den 26. august. Det er begge rekorder for henholdvis flest åbnede butikker på én måned og flest åbnede butikker på én dag. Det oplyser Jysk på gojysk.dk.

Ifølge Executive Vice President Retail, Mikael Nielsen, har de to rekorder ikke været planlagt. Han forklarer, at de er et resultat af, at flere butiksåbninger er blevet udskudt af flere forskellige årsager.

“Vi er stolte over, at vi når så mange butikker både på dagen og på måneden. Det kan kun lade sig gøre, fordi alle afdelinger og distributionscentre stepper up og gør en kæmpe indsats,” siger Mikael Nielsen.

Fra begyndelsen af det nye finansår i september 2021 er målet at åbne 180 nye butikker.

”Vi vil gerne sætte et højt tempo i butiksåbninger fra begyndelsen på det nye finansår mod vores mål om 5.000 butikker. Det gør, at vi kommer endnu tættere på vores kunder, og det er også positivt i denne specielle tid kigger fremad og bidrager med nye jobs og muligheder i nye byer og nye regioner,” udtaler Mikael Nielsen.

På nuværende tidspunkt har Jysk over 3.000 butikker fordelt på 51 lande rundt om i verden.

Foto: Jysk