Den prestigefyldte tyske prisuddeling German Design Award gør klar til det tiende år. Kreative brands, designere og virksomheder fra hele verden kan stadig nå at indsende ansøgninger til prisuddelingen.  

I 2022 fejrer den tyske designpris German Design Award 10 års-jubilæum med et væld af prisuddelinger til blandt andet designbrands fra hele verden.

Mere end 4.200 virksomheder fra 60 forskellige lande valgte i 2021 at indsende en ansøgning til prisuddelingen i de tre overordnede kategorier ’Excellent Product Design’, ’Excellent Communications Design’ og ‘Excellent Architecture’. I alt blev der i 2021 uddelt 76 ’Guld-priser’ i 71 kategorier.

Det store antal deltagende virksomheder og de mange forskelligartede kategorier gør German Design Awards til en af verdens største og mest prestigefyldte designawards.

De mange indsendte ansøgninger bliver vurderet af en jury, der består af mere end 50 profiler fra den kreative branche.

365DESIGN har talt med det danske jurymedlem Nina Bruun samt to tidligere danske prisvindere, By Lassen og Click’n Tile.

Deadline for tilmelding til 2022-udgaven af German Design Award er den 15. september 2021. Læs mere her.

Foto: German Design Award