I halvandet år har direktøren for den danske møbelvirksomhed ikke kunnet besøge fabrikken i Vietnam. 

Pandemien har betydet optur hos den danske møbelvirksomhed Carl Hansen & Søn med øget efterspørgsel og gang i produktionen. Men i de seneste halvandet år har pandemien også betydet nul indrejse til virksomhedens fabrik i Vietnam.

Mens direktør og medejer Knud Erik Hansen har haft sin faste gang i produktionshallerne i Gelsted, så har han ikke kunnet besøge fabrikken i Vietnam, siden pandemien brød ud.

“Det er ikke så sjovt. I Vietnam er de jo ikke rigtigt vaccinerede endnu – desværre. Så vores lokale folk må stå for at styre fabrikken. Det kan de også, men det er ikke nemt. Det ville være rart at kunne komme derud og også kunne sende vores forskellige eksperter,” udtaler direktøren til Børsen.

Der er umiddelbart ingen udsigt at, at Knud Erik Hansen kan rejse til Vietnam, som i øjeblikket kun giver adgang for udenlandske eksperter og investorer, hvis de tager en karantæneperiode på 21 dage. Knud Erik Hansen vurderer selv, at der kan gå et års tid, før han igen kan besøge Vietnam-fabrikken.

 

Foto: Knud Erik Hansen