Tekstilkoncernen fra Ebeltoft åbner dørene for endnu to showrooms i USA – denne gang i New York.
475 Park Avenue og 58th Street er adressen for Kvadrats nye flagship store i New York. Her vil to nye sammenhængende showrooms præsentere Kvadrats tekstiler til de amerikanske designere og arkitekter.
Åbningen af Kvadrats showroom i New York markerer den tredje placering i USA.
De nye showrooms er på i alt på 750 m2 og opdelt i afdelinger med hver deres indgang samt forskelligt indhold. Det ene showroom fokuserer på Kvadrats kontraktudbud, og derudover er der en bibliotekslignende afdeling samt et boliginspireret showroom. De to showrooms er designet af henholdsvis Jonathan Olivares og Vincent Van Duysen Architects, der begge er Kvadrats faste samarbejdspartnere.
“Kreativt samarbejde på tværs af discipliner er en af Kvadrats kerneprincipper, og noget jeg brænder særligt for, så muligheden for at samarbejde med nogle af vores mangeårige samarbejdspartnere er spændende. Jonathan har virkelig legemliggjort Kvadrat-ånden i showroomet, det er et rum for vores kunder at mødes, have samtaler, arbejde med projekter, hvor vi vil være vært for workshops og udstillinger, så det er et dynamisk rum. Vincent Van Duysen har skabt den perfekte atmosfære for vores boligbrands, og dette er vores første showroom i USA, der viser vores komplette tilbud i to miljøer,” siger Anders Byriel, CEO hos Kvadrat.
Kvadrat har generelt vind i sejlene. I 2021-regnskabet kunne man læse om en vækst på 5.368 procent og en omsætning på 725 mio. kroner.
Foto: Kvadrat