Danmarks største leverandør af kontorindretning fusionerer to selskaber i håb om at åbne op for nye muligheder, som vil ruste dem til fremtiden, holde kunderne i fokus og skabe nye muligheder for leverandører.

Scan Office-koncernen fusionerer selskaberne Redoffice Scan Office A/S og Scan Office A/S under navnet Redoffice Scan Office A/S. Med fusioneringen vil selskabet have en samlet omsætning på over 600 mio. kr., og for alvor blive en stærk spiller på det danske marked indenfor møbelindretning, kontorforsyning og kontormaskiner.

Ledelsen I Scan Office-koncernen udtaler i en pressemeddelelse, at de på baggrund af flotte resultater fra begge virksomheder har besluttet at samle de organisatoriske kræfter i en fælles organisation for at fastholde og øge den kommercielle position i markedet. Ved fusioneringen vil det ligeledes være muligt at udnytte de markedsmæssige muligheder på tværs af de to selskaber.

 

Digitalisering, kundeefterspørgsel og nye leverandører

De markedsmæssige muligheder er især nogle, der er blevet synlige i takt med den øgede digitalisering, som desuden har ledt til fusionen. Scan Office udtaler nemlig, at kundernes efterspørgsel på de lette og simple løsninger samt professionel, har haft stor betydning i koncernens beslutning om at fusionere.

’’Med fusionen har vi mulighed for at tilbyde kunderne et markant bredere sortiment, hvilket styrker vores mulighed for at rådgive kunderne professionelt på tværs af møbelindretning og kontorforsyning,” udtaler Scan Office-koncernen i pressemeddelelsen.

Fremover vil koncernen have i alt 13 fysiske butikker med et bredt sortiment af kontorforsyning, hvoraf fem butikker også vil indeholde mindre møbeludstillinger.